Midt på Ærøs nordkyst ligger Ærøskøbing – Danmarks vel nok bedst bevarede 1700-tals by. Byen stammer fra tidlige middelalder og mange af byens huse er totalfredede, og byen er som helhed underkastet en bevaringsplan, der angiver retningslinier for byens udvikling, og hvad der kan bygges.
Byens museer fortæller om århundrederne som købstad, hvor søfart og handel var de erhverv, man levede af udover landbruget i baglandet.
Ærøskøbing Kirke lige ved torvet er den tredje på stedet, og på selve torvet findes de gamle bypumper, som indtil 1952 forsynede byen med vand.
Ærøskøbing fremtræder med sine toppede brosten, stokroser og små, velholdte huse med mange pudsige detaljer som en ren idyl. I rejsehåndbøger fra ind- og udland omtales den som Eventyrbyen. Man skal imidlertid ikke glemme, at der bag byens idylliske facade findes en velfungerende by, der gennem mange hundrede år har løst skiftende generationers boligbehov. Det skete rationelt og økonomisk, styret af de naturgivne vilkår – i dag kalder vi det bæredygtigt. Helt på samme måde som tilfældet var i alle landets øvrige byer. Blandt dem resterer i dag kun Ærøskøbing.
I 2002 blev Ærøskøbing tildelt den fornemme Europa Nostra pris for bevaring af europæisk kulturarv.
Det skal man se:
Kogehuset. Grundet den store respekt for brandfare og en forordning af 1787 med forbud om at bruge åben ild om bord på træskibe, opførte man på havnene kogehuse. I 1810 betalte »die Brückenkasse« for et kogehus på havnen i Ærøskøbing for enden af højbroen. For at sikre vedligeholdelsen måtte fremmede skibe betale for brugen af det. Kogehusets oprindelige funktion ophørte omkring 1860. Fiskerne anvendte det herefter til begkogning af deres garn. I 1850’erne fik huset en kvist hvor man tændte et lille havne- og ledefyr, der skulle gelejde skibe sikkert ind i Ærøskøbing Havn. I dag opfylder kogehuset igen lidt af sin gamle funktion, idet det bruges som grillhytte.
Det skal man se:
