Tranekær er en landsby på det nordlige Langeland mellem slottet i nordbyen og Tranekær kirke i vestbyen.
Tager man en slentretur gennem Slotsgade i den historiske Tranekær by - fra byskiltet i syd til Slotsmøllen i nord - er det første, der møder én, den smukke gamle slotskirke, hvor vekslende lensmænd og grever har sat deres præg, og hvor slægten Ahlefeldt har deres gravkapel.
Videre ned af gaden har vi i nummer 45 den "nye" smukke lægebolig og lidt længere nede den gamle lægebolig, et stort hvidt hus med en hvid havelåge - kendt fra essaysamlingen "Den hvide låge". Her boede digteren Frank Jæger i årene 1954-1969, og det var ved denne låge, han bedrev sin yndlingsbeskæftigelse, "Havelågehængeri".
Videre ned gennem Slotsgade kommer vi gennem "dyrlægesvinget", kaldt således på grund af at huset i svinget gennem alle år har huset en dyrlæge, og som også i dag bebos af dyrlægen i Tranekær.
"Generalen"
På højre hånd kommer der nu fra nr. 62 til nr. 72 to lange og meget smukke "Musikanthuse" - de er oprindeligt opført ved Kerteminde, men blev af grev Frederik Ahlefeldt-Laurvig, også kaldet "Generalen", flyttet og genopført i Slotsgade omkring år 1800 for at kunne huse de tilrejsende musikanter og skuespillere, der optrådte ved "Generalens" teaterforestillinger.
På den modsatte side er en række mindre bindingsværkshuse, der har navn efter de oprindelige beboeres virke på slottet - vi har f.eks. "Taffeldækkerens hus" og "Pottemagerhuset".
Tranekær Gæstgivergård er også et produkt af "Generalens" interesse for både byen og dens indbyggere - han opførte gæstgivergården som erstatning for et tidligere værtshus "Slukefter", der lå lidt uden for byen mod Bøstrup. I 1803 fik Gæstgivergården Kgl. bevilling.
Godskontoret
På den modsatte side har vi lidt længere henne af gaden "Godskonteret". På muren overfor godskontoret kan man stadigvæk se, hvor godsets ansatte tøjrede deres heste, når de have ærinder på godskontoret. Bag ved muren findes i dag Tranekær Ladegård.
Tranekær Slot
Tranekær Slot ligger højt på en banke, og derfra er der udsigt over byen og store dele af Nordlangeland. Slottet tilhører slægten Ahlefeldt-Laurvig og kan dateres tilbage til 1200-tallet. Slottet har været ombygget mange gange og er et af Danmarks ældst beboede slotte.. Om sommeren er der mulighed for at deltage i en guidet tur på slottet.
For enden af den smukke allé, der afslutter Tranekær by i nord, ligger den gamle slotsmølle. I dag er møllen indrettet som museum, og der males hver sommer hvede på samme måde, som man gjorde det før i tiden.
Tranekær
Tranekær har som residensby for Grevskabet Langeland i lange perioder af Langelands historie reelt været øens magtcentrum frem for den eneste købstad Rudkøbing.
Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig kaldet "Generalen", har især præget Tranekær. Han ønskede at skabe Tranekær om til noget i retning af et tysk fyrstendømme. Han oprettede adskillige virksomheder og institutioner i byen og indskrev udenlandske funktionærer og håndværkere, hvis efterkommere stadig kan findes på øen. Tranekær fremtræder endnu som "Generalens" by, og den er enestående i hele Danmark.
Nedenfor følger en række af de interessante bygninger i Tranekær, og som alle fortæller en historie om godset og om slægten Ahlefeldt.
Herskabsstalden
Slottets gamle herskabsstald ligger lige neden for slottet og husede tidligere grevefamiliens heste. Slottets billardstue var også en tid indrettet i staldbygningen, og slottets gæster gik ofte hertil efter middagen, dels for at spille, dels for at beundre stalden med godsets mange køre- og rideheste.
Theaterbygningen
Lige over for herskabsstalden ligger Theaterbygningen, som blev indrettet af "Generalen", der interesserede sig passioneret for scenekunst og tidligere havde drevet et teater i Slesvig.
Teatret i Tranekær fik en kort levetid, og bygningen blev senere kornlager, infirmeri og skyttebolig.
Hønsehuset
Øst for ladegården står godsets tidligere hønsehus. Et fremtrædende byggeri med små hønsestatuer på husets forlængede hjørnepilastre. Bygningen er udstyret med et lille tårn, hvor der har været dueslag. Det meget rummelige hønsehus anvendes i dag til feriebolig.
Skvatmøllen
Lige over for opkørslen til slottet ligger Skvatmøllen, som vistnok var en vandmølle. Senere blev den anvendt som bolig for bl.a. godsforvalter B.L. Møller (1810-81) og hans efterfølger, senere godsinspektør Otto Bøgh (1846-1910). Efter der blev indrettet en større, moderne bolig til ham og hans familie i Sukkerfabrikken i 1891, kom Skvatmøllen til at fungere som vaskeri for slottet.I en årrække har bygningen huset Tranekær Slotsmuseum under Langelands Museum men det blev lukket i 2007 som følge af bygningens dårlige vedligeholdelse.
Sukkerfabrikken
En smule syd for Tranekær Ladegaard ligger Sukkerfabrikken. Bygningen er opført i to halvdele, den sydlige i 1804, den nordlige i 1811. Det var her "Generalens" storstilet anlagte sukkerfabrik havde til huse. Englandskrigene havde medført sukkermangel, og derfor besluttede "Generalen" at dyrke roesukker. Det blev et særdeles kostbart eksperiment: der blev anskaffet maskiner og hyret folk til at betjene dem, og i 1812 begyndte fabrikken sin produktion, efter at kongelig tilladelse behørigt var indhentet. Men fabrikken nåede aldrig længere end til at lave sirup, det lykkedes ikke at krystallisere sukkeret.
Efterhånden som fabrikken blev for dyr i drift, blev produktionen opgivet og bygningen indrettet til brændevinsbrænderi og ølbryggeri. I 1891 blev bygningen moderniseret og ombygget af arkitekt August Klein til bolig for godsinspektør Bøgh og godsforvalter Saugman. I dag er der kursuscenter i bygningen.[1]
Godskontoret
Ved siden af Skvatmøllen ligger Tranekær Godskontor. Bygningen blev opført i 1905 og fungerede som slottets godskontor til 2003.
Gæstgivergården
I 1700-tallet lå kroen "Slukefter" på skellet mellem Bøstrup og Tranekær sogne. Den blev nedlagt af "Generalen", som i stedet lod Gæstgivergården opføre i 1802. Den blev kongeligt priviligeret kro den 14. April 1803. Ridestalden ved siden af hovedbygningen er opført i 1860 af gæstgiver W. From. I den første halvdel af det 19. århundrede tjente Gæstgiveriet også som postkro, inden Tranekær i 1870'erne fik eget posthus. I Gæstgivergården holdt Tranekærs selskabelige klub sine arrangementer omkring år 1900, og der har været foredrag med bl.a. Herman Bang.
Musikanthusene
Syd for gæstgivergården ligger de to "Musikanthuse". Husene stod oprindeligt på Lundsgård ved Kerteminde, men blev af "Generalen" flyttet til Tranekær som bolig for teatrets musikanter og skuespillere.
Lygten
Syd for vejen til Botofte findes et smukt lille bindingsværkshus med mansardtag opført af "Generalen" til sin "reservefar", negertjeneren Frederik Anthony.
Tranekær gamle realskole
Bygningen er opført i 1885 af "Excellencen", lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, til Tranekær Læseforening og blev i 1890-erne indrettet til realskole af lensgrevens søn og efterfølger "Gamle Grev Christian" samtidig med oprettelsen af Tranekær Brugsforening.
Som tak for oprettelsen af skolen besluttede en kreds af tranekærborgere at gå i fakkeltog til slottet, netop som grevefamilien var ved at rejse sig fra en større middag med fornemme gæster. Greven blev meget glad over denne gestus og gav champagne til alle i fakkeltoget. På realskolen gik børn af godsets funktionærer, men også andre børn kunne få friplads. Skolen blev nedlagt omkring 1923. Bag skolebygningen står endnu den gamle gymnastiksal.
Jægergården eller "Knudegrevens Hus"
Bygningen midt i Tranekær blev opført til jæger Peter Nielsen der var grevens personlige tjener. Fra 1832 blev det i nogle år bolig for "Generalens" efterfølger, hans brodersøn Christian Ahlefeldt-Laurvig, mens han overvejede om han skulle overtage det stærkt forgældede grevskab, og mens han arbejdede på at få det på fode igen.
Kruhøffers hus
Bygget til Vilhelm Kruhøffer som "Generalen" hentede til Tranekær i 1804 som bestyrer af grevskabets skove.
Goltermannhuset
Opførtes til grevens sadelmager, bendrejer og dyrlæge.
Tranekær gamle skole
Tranekær gamle skole i byens vestlige ende er også "Generalens" værk. Den opførtes i år 1800 og står gulkalket, klassicistisk med hvide gesimser og helvalmet tegltag. Bygningen falder stærkt i øjnene på grund af det barokt fremhævede midterparti og den markante placering helt ud til en svag krumning af vejen.
Asylet
Opført i 1868af Frederik Ahlefeldt-Laurvig som børnehave for børn af godsets medarbejdere. Asylet blev nedlagt i 1953.
Slottets historie
Tranekær Slot er kendt fra kilder fra 1200-tallet som en stærkt befæstet borg på en stejl bakke med voldgrav og vindebro Ved Valdemar 2.Sejrs død 1241 overgik Tranekær Slot til kongefamiliens Abel-linje, som besad det med enkelte afbrydelser, til Valdemar Atterdag i 1358 indtog borgen efter 14 dages belejring og indsatte en kongelig høvedsmand og gjorde det til hovedsæde for Tranekær Len.
I 1645 fik den velstående rigsråd Christian Rantzau lenet i pant. Hans 15-årige datter, Margrethe Dorothea, var i 1656 Danmarks rigeste arving. Den 31-årige Frederik Ahlefeldt forelskede sig i hende, men faderen billigede ikke forbindelsen. Ahlefeldt bortførte resolut den unge pige, og 2. juledag 1656 lod de sig vie i en holstensk landsbykirke. Chr. Rantzau var efter sigende rasende, men måtte affinde sig med den fuldbyrdede kendsgerning og afstod i 1659 lenet til sin svigersøn som en del af datterens medgift. Siden har slægten Ahlefeldt siddet på Tranekær.
Ahlefeldt blev ophøjet til tysk rigsgreve i 1665 og herre af Rixingen i bispedømmet Metz og Mörsberg i Elsass siden 1669. Han ejede også Søgård i Sønderjylland. Frederik Ahlefeldt steg hurtigt i Frederik 3.s gunst og endte efter Griffenfelds fald 1676 som Christian 5.s storkansler. I 1672 ophøjedes han i den danske grevestand ved af Tranekær og sine andre besiddelser at danne Grevskabet Langeland.
Det skal man se:
