Ringkøbing er en gammel købstad i Vestjylland, der ligger ved Vonå og det nordøstlige hjørne af Ringkøbing Fjord.
Det er en hyggelig dansk købstad med byliv og handel i de små gader, der med sine røde Plesner-huse, fremstår som indbegrebet af danskhed og hygge med mange kulturoplevelser,
Den charmerende købstad fra 1400-tallet, kaldes ofte for Vestjyllands lille hovedstad, med de charmerende brolagte gader, smukke gamle byhuse og købmandsgårde, der i sig selv fortæller historier om en svunden tid, hvor den var Danmarks mindste amtsmandsby.
Rundt i byen finder man en masse gamle huse. Den ældste bygning er Rindum Kirke, der stammer fra 1200-tallet. Ved Torvet ligger Ringkøbing Kirke fra begyndelsen af 1400-tallet. Dens tårn fra ca. 1550 er byens vartegn og temmelig specielt konstrueret, idet den høje bygning bliver bredere opefter.
Det skal man se:
Ved Torvet finder man også Hotel Ringkøbing, der er en bindingsværksbygning fra år ca. 1600. Den har været gæstgivergård og hotel siden 1833 og er dermed et af landets ældste hoteller. Borgmestergården ved siden af stammer fra 1817.
I Nygade står en statue af J.C. Christensen, som var dansk statsminister fra 1905-08. På den lille plads ved enden af Algade står en statue af bysbarnet, grønlandsfarer, journalist og forfatter Ludvig Mylius-Erichsen
Kendte bysbørn
1817 – 1879 Theodor Rosenørn-Teilmann, kultus- og justitsminister
1872 – Ludvig Mylius-Erichsen, Polarforsker
1964 - Anders Agger, Journalist